Korrosion under isolering er et emne som i mange år været forsømt, men er i dag anerkendt som en af industriens største udfordringer. CUI har været årsag til flere ulykker med tab af menneskeliv og personskader, brande og forurening. Det skønnes af et olieselskab at 40-60% af deres omkostninger til vedligehold af rørledninger alene skyldes CUI.

Korrosion foregår, når ubeskyttet metal kommer i forbindelse med vand og ilt, det er der i sig selv ikke noget specielt i, det kender vi fra vores gamle biler og andet metal der bliver udsat for vejr og vind. Det helt specielle ved CUI er at man ikke kan se at metallet korroderer. På grund af isolering og pladekapper er metallet gemt væk – og i visse tilfælde opdager man ikke problemet før, det er for sent og en rørledning er sprunget læk. Miljøet under isoleringen kan også være ekstra korrosivt pga. høje temperaturer og visse tilfælde også tilstedeværelsen af salte (klorid mv.) og andre korrosions accelerende stoffer.

Men hvorfor opstår korrosion under isolering? man har jo normalt beskyttet sit stål med maling eller metallisering, der er en plade kappe udenpå der beskytter mod indtrængende vand, så miljøet skulle jo være varmt og tørt!

Teori og praksis stemmer desværre ikke overens på dette punkt, ofte er design af udstyr ikke optimeret i forhold til at imødegå vandindtrængning. Måske har man ikke valgt det korrekte malingssystem eller der har været fejl eller opstået skader i forbindelse med installation, maling, isolering eller pladekappe. Men selv det perfekte system kan beskadiges under service, og systemerne vil også ældes, derfor må man forvente at der på et tidspunkt trænger vand ind i systemet, og ligeledes at malings systemet ikke vil give en 100% beskyttelse. Korrosion under isolering er derfor en system udfordring og skal også behandles som sådan fra design fase til skrotning.

Vigtige elementer er:

Design f.eks. for at forhindre vandindtrængen og vandfælder inde i systemet men også, at der er plads til at lave en korrekt overfladebehandling, installation af isolering og pladekappe.

Malings system/metallisering, er den primære korrosions beskyttelse og skal vælges med hensyn til temperaturer – også med tanke på, at systemet kan udsættes for meget varmt vand. Installationen af belægningen, herunder forbehandling er kritisk for levetid og performance.

Isolerings materialet skal være optimereret så det ikke accelererer korrosion.
• Pladekappen skal være korrekt installeret, således at vand drænes væk fra overfladerne, samlinger forseglet og dræn huller etableret.
• Kvalitets kontrol er vigtig igennem hele processen
• Endelig bør der være inspektions rutiner og man skal vedligeholde plade kappe og isolering efter, at det er sat i drift.