Situationen omkring Corona udvikler sig dagligt, og vi ønsker med dette at informere om retningslinjer for, hvordan vi forholder os i Firesafe.

Vores vision er at bidrage til et tryggere og brandsikkert samfund, derfor tager vi også denne nuværende situation med Covid-19 meget alvorligt. Vi ønsker at holde situationen under kontrol og opretholde så normal drift som muligt. Vi er alle optaget af smittefaren i Danmark og Norden. Firesafe forholder sig til gældende retningslinier fra Sundhedsstyrelsen og myndighederne. Vi følger udviklingen tæt og opdaterer løbende, som situationen udvikler sig. Firesafe har iværksat følgende tiltag for at forebygge smitten. 

VORES RETNINGSLINIER

Alle medarbejdere har pligt til at informere sin nærmeste leder om, eller bekræfte, smitte hos sig selv eller andre man har været i kontakt med.

GENERELT FOR AT KUNNE UDFØRE ARBEJDE HJEMMEFRA

Alle funktionærer skal have arbejdsværktøj som en PC med hjem, for at kunne holde sig orienteret, og for at kunne arbejde hjemmefra. Der opfordres til, at der arbejdes hjemmefra, så vidt det er muligt.  

INTERNE SAMLINGER OG ARRANGEMENTER

Afholdelse af frokostmøder, kurser, samlinger eller lignende, skal meldes til nærmeste leder, således at der kan foretages en individuel vurdering af, om hvorvidt arrangementet skal afholdes eller ikke. 

EKSTERNE OG INTERNE MØDER

Som arrangør af møder, bør man vurdere behovet for mødet, og om det skal gennemføres efter planen eller udsættes. 

KUNDEKONTAKT OG ANDEN EKSPONERING

Arbejdet på byggeplads og ude hos kunder foregår på normal vis. Vi beder imidlertid om, at alle er ekstra opmærksomme på håndvask og generel hygiejne, og der tages kontakt til både læge og nærmeste leder, hvis man som medarbejder har mistanke om, at man er blevet smittet, eller hvis nogen i ens nærmeste omgangskreds er blevet smittet.

GENEREL HYGIEJNE

Vi minder om generelle tiltag for god hygiejne, og særlig håndhygiejne. Vi dropper håndtryk indtil videre. Et smil og et ”hej” er nok for tiden. Vi anbefaler også afstand til hinanden, så godt som det kan lade sig gøre, helst minimum 1,5 meter. 

REJSER I ARBEJDSSAMMENHÆNG

Internationale arbejdsrejser (også i Norden) skal godkendes af administrerende direktør. Kørsel til og fra arbejde, og som er en del af arbejdet gennemføres som normalt, men undgå kollektiv trafik hvis det er muligt. Hvis det er muligt at gå, cykle eller køre bil er det at foretrække.

ØVRIGT

Vi følger almindelige retningslinier for arbejdsmarkedets parter.

Alle disse tiltag gøres ud fra hensynet til at varetage personers helbred og opretholde trygge leverancer til vore kunder.

Hvis du har spørgsmål knyttet til Firesafe’s rutiner eller andre ting i forbindelse med coronavirus, kan du kontakte

Leder af sikkerhedsorganisationen                 
Soren.roddik@firesafe.dk / 40 72 20 53

Administrerende direktør                                  
jan.thorhauge@firesafe.dk / 40 72 20 30